Klatring er selvfølgelig en af de fedeste sportsgrene, og den er allerbedst om sommeren, hvor vejret er godt. Vejret skal være godt, hvis man vil klatre under de allersikreste forhold, og derfor kan det være en fantastisk ting, at tage ud på klatrerejse om sommeren. Gør rejsen nem og billig, så du kan danne fantastiske minder, uden at skulle tømme hele sparegrisen. Der er mange ting du kan gøre for at få en fed klatrerejse, som både passer til dig prismæssigt og ønskemæssigt. Her er 3 tips eller gode ideer til, hvordan du gør din klatreferie billigere.

Vælg dine transportmuligheder med omtanke

Du bør tænke dig om, når du vælger transport ud til destinationen for din klatreferie. Find først ud af hvor du skal, hen og overvej derefter hvilken transportmetode kunne være den billigste i din situation. Der findes rige klatremuligheder i Europa, som for eksempel Kalymnos i Grækenland, Fontainebleu i Frankrig, og Frankenjura i Tyskland.

Hvis du vælger at tage din klatreferie i Europa, kan du i mange tilfælde køre på ferie selv. Ved at bruge din egen bil, kan du spare en masse penge. Kør selv, og undgå de dyre flybilletter. Man kan også sagtens rejse igennem Europa med tog eller bus, og disse valgmuligheder har en lang række fordele. Prismæssigt ligger disse transportformer meget lavt i forhold til fly. 

Vær i god tid med billetterne

Det er et velkendt mantra, at man skal være i god tid med billetterne til feriedestinationen. Huskereglen er så kendt, fordi den i høj grad er sand. Især når du kigger på billetter til ud-og hjemrejsen, bør du være i god tid. Undgå at stå i en stresset situation, hvor du ikke kan finde flere billetter til rimelige priser. Udvælg tidspunktet hvor du booker dine billetter rigtigt, og spar en masse penge på klatreferien.

Mange mennesker siger, at det er billigst at booke sine flybilletter på en tirsdag, men dette er dog ikke altid tilfældet. En god ting at huske er, at hvis man ser en bus, tog eller flybillet til en god pris, så skal man slå til med det samme frem for at vente. Ved at give sig selv god tid til at vælge de rigtige billetter, kan man også sammenligne den samme billets pris over forskellige hjemmesider.

Vælg billig overnatning

Der er mange penge at spare, når man vælger en billig overnatningsmulighed. Mange mennesker vælger hoteller, når de tager på ferie. Denne valgmulighed er dog ofte en af de dyreste, og ikke altid den bedste. Det kan være en god ide at vælge at bruge en service som Airbnb til at finde overnatningsmuligheder. Denne app lader dig booke dine overnatninger hurtigt og nemt, og det kan ofte lade sig gøre med kort varsel. Tag dig dog god til for en sikkerheds skyld, så du kan finde noget som passer dig. Brug en app som Airbnb, eller søg rundt på nettet efter lokale overnatningsmuligheder til fordelagtige priser. Der er mange måder at spare penge på sin klatrerejse.