Det at klatre er sjovt og udfordrende på samme tid. Ofte vil klatreturen være udendørs op af et bjerg eller lignende. Desværre er Danmark et fladt land. Særligt når man sammenligner vores landskab med de sydlige lande. Derfor vælger mange klatrere at rejse sydpå for at blive udfordret i forbindelse med deres passion for klatring. I henhold til rejsen, så kan man vælge, at medbringe alt klatreudstyret selv. Det kan dog ofte volde lidt problemer. Derfor vil vi i denne artikel komme lidt ind på, hvordan man rejser nemmest med alt klatreudstyret.

Hvor går rejsen hen?

Et af de første spørgsmål i henhold til rejse med klatreudstyr er destinationen. Skal du ud på en lang flyvetur til den anden side af jorden, eller er det blot en mindre tur til Østrig? I langt de fleste tilfælde i Europa er den nemmeste måde i en bil. Her kan alt klatreudstyret placeres i bagagerummet i bilen, hvorved du slipper for de forskellige krav, der ville være ved fx flytransport.

Vælger du at benytte flytransport til destinationen, så kan du måske være nødsaget til at betale for stor baggage. Alt afhængigt af hvad du skal medbringe på din klatretur. Går turen for eksempel til Franz Josef gletscheren, så kan du med fordel leje noget af udstyret i New Zealand. Der kan være flere komplikationer med noget af klatreudstyret, da det vil blive kategoriseret som våben, og dermed skal godkendes, inden det må medbringes på flyet. Sæt dig derfor grundigt ind i bagagereglerne ved det pågældende flyselskab, så der ikke opstår problemer på rejsen. Det gør blot rejseoplevelsen mindre god, og kan påvirke hele din klatretur.

Klatreudstyr til rejsen

Når destinationen og transportformen er bestemt, så skal man have udarbejdet en pakkeliste. Denne kan være lang og omfattende. Alt afhængigt af destinationen og terrænet, da svært terræn kræver særligt udstyr. Som udgangspunkt bør du altid pakke en god rygsæk, isøkse, crampon/steigeisen, klatreseler, skruekarabiner og nogle gode klatrestøvler. Udover dette, kan det være en fordel at købe noget godt klatretøj, så det er nemmere at bevæge sig på eksempelvis en klippevæg. Tilmed bør du også gøre dig nøje tanker omkring temperaturen ved destinationen. Her er det vigtigt at have varmt tøj med, hvis temperaturen er meget lav.

Når du har fundet frem til udstyr mv. så bør du kunne pakke det meste ned i en taske. Her kan du også med fordel købe en taske der er designet til formålet. Ønsker du ikke at medbringe alt udstyret selv, så er det også muligt at leje udstyret langt de fleste steder. Det er dog vigtigt at udstyret er i ordet, og derfor bør du kontrollere udstyret, som du lejer.

Vi håber at denne lille guide har hjulpet dig i forbindelse med rejsen med klatreudstyr. At klatre er en fantastisk sport, og den bør nydes med ordentligt udstyr, så sikkerheden er i orden. Så bliver turen altid bedre, når du ikke skal tænke på om udstyret nu holder til hele klatreturen. God klatretur.