
De fleste af os er efterhånden blevet lidt afhængige af vores mobiltelefon, som vi bruger til rigtigt mange ting i løbet af dagen. Noget er mere nødvendigt end andet, og for mange bliver telefonen en tidsrøver, som stjæler vores tid med ting, som egentligt ikke er vigtige. Hvis man er nået til et punkt, hvor man nærmest lever gennem sin telefon, kan det være en mulighed at tage på aktiv ferie, hvor man får noget andet at tænke på.
Her kan man med fordel have sin telefon slukket i løbet af dagen og om aftenen hurtigt tjekke, om der skulle være kommet vigtige beskeder eller opkald. Glem de sociale medier, og nyd at have trukket stikket og faktisk være ude i virkeligheden. Inden du ved af det, savner du hverken sportsnyheder, casinospil eller sjove giffer på Messenger. Selv fodboldnyheder kan det være muligt at lade glide i baggrunden, når man er på aktiv ferie.
Klatring, kano eller vandring
Men hvilken slags aktiv ferie skal man vælge? Der er flere muligheder, men en, som bliver stadigt mere populær, er vandreferie. Der findes masser af gode vandreruter i Danmark, men du kan også vælge Söderåsen i Sverige eller måske en tur på Caminoen i Spanien.
En anden mulighed kan være klatreferie, men her skal du være en erfaren klatrer, medmindre der er tale om en tur specifikt for begyndere. Klatring er sjovt, men ikke helt ufarligt, og det er derfor vigtigt at vide, hvad man laver.
Kanoferie er en ferieform, som især mange par og familier holder af. Her leves lejrlivet med telt og bål, og det kan være en rigtig dejlig måde at holde ferie på. Fornemmelsen, når man glider stille gennem vandet, kan desuden være meget afstressende, så hvis du har haft lidt travlt og føler dig stresset, kan kanoferie være værd at overveje.